På næste fredag flytter han til Jan & Joan, nær Ebeltoft.
Vi kalder ham til daglig bare Don, men han hedder faktisk:
DK MINOWISI Bazegw Tolba Don Cortejo
Et lidt langt navn til daglig, men der er dog mening med galskaben.
Minowisi er stamnavnet, som på det sprog (abenaki) indianerne i Maine talte, betyder enten min kat, Jeg har en kat eller Få en kat alt efter sammenhængen.
Bazegw er på Abenaki tallet 1 – den er altså den første fødte killing i kuldet.
Tolba – Skildpadden Tolba er en af hovedpersonerne i Abenakis skabelsesmytologi. Tolba og bisamrotten Moskwas var de to dyr, der var ansvarlige for skabelsen af jorden, da Moskwas med succes dykkede til bunden af havet for at bringe mudder op, og Tolba meldte sig frivilligt til at bære det nye land på ryggen.
Don er en adelstittel for mænd i både Italien og Spanien. Og kan bruges som navn.
Kuldet har fået navn efter Cavalier Servant begrebet fra 17-1800 tallet, hvor dette var almindeligt anerkendt. Dette var en mand som opvartede en mands hustru, med hans vidende og billigelse.